Honningbien

Der er registreret knap 300 arter af bier i Danmark, hvoraf honningbien kun er en art. Honningbierne er naturligt hjemmehørende i Danmark, og honningbien er den eneste art af disse bier, som samler honning som foråd til overvintring for de enkelte bifamilier. For alle de øvrige arter er det kun dronningerne, som overvintrer, og det sker typisk ikke i boet, hvor de den forgående sommer er blevet opfostret.

Honningbierne er naturligt hjemmehørende i Danmark. De hører oprindeligt til i naturskoven og er kommet til Danmark, da skoven indvandrede efter den sidste istid. Bestanden i naturskoven var lav, men vi kender ikke helt bestandstætheden. I naturskove andre steder finder man typisk omkring én bifamilie pr. km2. Frem til 1980erne var vildtlevende honningbier ikke sjældne, og de levede i hulmure og hule træer. Men varroamidens indtog i 1984 og den generelle mangel på hule træer har betydet, at de vildtlevende honningbier er blevet sjældne.

Den brune bi

Det bliver ofte fremført at honningbier i dag ikke længere er de samme som de oprindelige danske bier.

I Danmark har vi stadig en population af den oprindelige danske honningbi race, den brune bi, Apis mellifera mellifera, på Læsø. For at beskytte den brune bi, er en del af øen beskyttet som et såkaldt renparringsområde, hvor man ikke må stille stader med honningbier uden tilladelse. Det skyldes at honningbier parrer sig i det fri, uden at mennesker kan påvirke det, andet end ved at isolere sådanne renparringsområder.

Den brune bi er tilpasset et liv specielt på heden, med lyng der blomstrer i sensommeren. hvilket har gjort at andre racer er blevet udbred. I forhold til honningbiernes rolle og betydning i naturen, har biracerne dog ingen betydning. De opfører sig overfor naturen på samme måde, som de altid har gjort.

Tilpassede biracer til dagens danske forhold

Når biavlerne har introduceret andre biracer end den oprindelige brune bi, er det fordi den brune bi passer mindre godt til nutidens kulturlandskab, hvor de vigtigste planter blomstrer tidligere på sommeren. De brune bier overvintrer som relativt små bifamilier og opformeringen i foråret sker langsomt, samtidig med at de har en tendens til at sværme tidligt. Det betyder at bifamilierne simpelthen ikke er store nok, til at kunne varetage bestøvningen, i et kulturlandskab, som det danske i dag.

I forhold til honningbiernes rolle og betydning i naturen, har biracerne dog ingen betydning. De opfører sig præcis på den samme måde som de altid har gjort. De opsøger og bestøver de samme planter, og gør det i samme omfang som tidligere. I forhold til konkurrence og hele spørgsmålet om bestøvningen i naturen, har det derfor ingen betydning hvilke biracer biavlerne holder. Det være sagt, er det naturligvis vigtigt at vi gør mest muligt for at bevare den genetiske ressource i den oprindelige danske brune bi.

Man kan diskutere om man skal kalde honningbier for husdyr, men hvis man vil det må man også erkende, at det er et af de husdyr som er tættest på deres vilde ophav. Biavleren kan til dels påvirke sine bier, men der er meget af honningbiernes adfærd, man ikke kan styre.

De racer af de danske honningbier, som biavlerne typisk har, er i virkeligheden blandinger af forskellige racer fra forskellige steder i verden (f. eks. biracerne f.eks. Apis mellifera carnica (der også har et brunt ydre) og Apis mellifera ligustica, der er gulbrun), hvor man gennem løbende avlsarbejde har søgt at optimere egenskabe som sygdomsresistens, ydeevne, temperament og minmering af sværmningstrang.

Faldende antal bifamilier

Gennem middelalderen og op i 1800-tallet var der mange honningbifamilier i Danmark. Honning, voks og mjød var vigtige produkter. Stort set hver gård havde bikuber, og der var vildtlevende honningbifamilier i skovene. Under og efter 2. verdenskrig var der et meget højt antal (mere end 250.000) bifamilier i Danmark. Siden er bestanden til stadighed faldet. Ved Statens Biavlsforsøg blev der under 2. verdenskrig lavet optællinger af bier i blomstrende frugtbuske, kløver- og lucernefrømarker. Optællingerne viste, at der dengang var mange honningbier, humlebier, enlige bier og svirrefluer som alle var med til at sikre bestøvning.

I Danmark er der registreret knap 300 arter af bier, hvoraf honningbien kun er en art. De øvrige bier kan opdeles i sociale humlebier og enlige bier. Af disse er nogle meget sjældne og andre er mere almindelige. Antallet af registrerede arter stiger i øjeblikket, som følge af større interesse for bier. Men der er også arter, som fandtes tidligere, som nu er forsvundet, og nye kommer til. Vi ved alt for lidt om ændringer i deres forekomst da der gennem nogle år ikke er foretaget systematiske registreringer. Men individantallet er helt sikkert faldet drastisk.

Den uafhængige, internationale organisation IPBES lavede i 2016 en rapport1 som konkluderede at de væsentligste årsager til biernes tilbagegang på globalt plan var:

Mangel på levesteder, føderessourcer og redepladser, som følge af øget landbrug og bydannelse;
Intensiv landbrugspraksis, med større og større marker og udbredt brug af pesticider;
Invasive arter, patogener og klimaændringer kan påvirke alle bier.

Honningbier indgik ikke som en væsentlig trussel mod de øvrige bier.

I Danmark betragtes de største problemer for vilde bier:

Tab af naturlige levesteder, hvor markskel, hegn og randzoner er nedlagt, som har ført til at mange redesteder og blomster er gået tabt
I tilbageblevne hegn har nedfald af kvælstof fra atmosfæren sammen med gødskning af nabomarker fremmet græsser og andre planter der ikke bidrager med føde til bierne
Ukrudtsmidler har sprøjtet blomster væk fra mark, skel og have
Mange bekæmpelsesmidler har også negativ effekt på bier

Biernes rolle ved bestøvning

Honningbier, enlige bier, humlebier og andre insekter er afgørende for bestøvningen af et meget stort antal plantearter i landbruget, frugtavlen, haver og i naturen. Men bierne, sommerfuglene og svirrefluerne har det svært i det intensive danske landbrugslandskab. Meget store marker med monokulturer, intensiv bekæmpelse af ukrudt og skadedyr med pesticider, rydning af hegn og opdyrkning af naturarealer har betydet en voldsom tilbagegang for insekter – både i antal arter og individer.

Honningbierne er uden sammenligning den vigtigste enkeltstående art af bestøvere i såvel dyrkede, som i naturområder, hvis man ser på mængden af planter, der bliver bestøvet af insekter. Der findes plantearter, som er mere afhængige af andre arter af bier. Det er også vist, at bestøvningen nogle gange forbedres, hvis der er flere forskellige aktive bestøvere. Derfor er det vigtigt at sikre såvel honningbier som øvrige bier.

Honningbiens niche er især bestøvning af de masseblomstrende planter, hvor et stort antal blomster skal besøges. Det gælder f.eks. hvidtjørn, æble, pære, fuglekirsebør og alm. hæg, som er vigtig fødekilder for efterårets trækgæster og de fugle, som bliver i Danmark om vinteren. Man kan på den måde sige, at honningbierne er med til at fylde naturens spisekammer.

Reference: Dansk Biavlerforening,