historieVejle og omegns Biavlerforenings historie

Den tidligste biavl

I årtusinder har menneskene nydt den søde smag af honning, som er det ældste sødemiddel, vi kender. Det ved vi, bl.a. fordi der i de spanske Arãna-grotter er fundet 12.000 år gamle hulemalerier, der forestiller kvinder i færd med at indsamle honning.

cavepainting

Den første form for honning, som vore forfædre brugte, var vildhonning - hentet i vilde biers kuber. Senere fandt man ud af at holde bier i bistader – som vi gør i dag.

Fra vort eget geografiske område har vi de første oplysninger om anvendelsen af honning fra grækeren Pytheas, der levede i det 4. århundrede f. Kr. Han foretog opdagelsesrejser langs Europas vestkyst til et land, han kaldte Thule, der lå 6 dages rejse nord for Britannien. Herfra beretter han, at beboerne solgte rav og brugte honning til brød og til drikke lavet af honning og korn. Det er uvist, om der her er tale om Danmark, men oplysningen om rav antyder, at det ikke er helt usandsynligt.

Alexander den Stores berømte læremester, Aristoteles, der var født i år 384 f. Kr. havde et observationsstade, som han studerede med omhu, og hans iagtagelser er nedfældet to bind i et værk om dyrenes liv.

I det gamle Rom blev biavlen drevet med stor kraft, og både honning og voks var skattet i særlig grad og blev anvendt i store mængder. Det beskriver bl.a. forfatteren Vergilius, som skrev et stort værk "Georgica", hvor fjerde bog omhandler biernes liv og økonomien ved biavl.

Fra vikingetiden ved vi også, at honning var fast bestanddel i den tids almindelige husholdning og som lægemiddel anvendt til bl.a. rensning af sår.

Også bivoksen har i århundrede været et betydningsfuldt biprodukt af biavlen. I slutningen af det 18. århundrede var bivoks en danskernes mest betydende eksportvarer, hvor aftagerne sandsynligvis var de mange katolske kirker i vore sydlige nabolande. Man har vel medbragt voks, som ekstra bagage, når studene alligevel skulle drives sydover ad hærvejen mod Hamborg.

De første pålidelige oplysninger om den ældste biavl i Danmark findes i Valdemar Sejrs Jyske lov fra 1241. Her finder man regler for, hvordan man skal forholde sig, når man finder bier i skovene, og hvordan man skal bære sig ad, når en bisværm stikker af, og ejeren følger efter den ind på en anden mands grund. Bestemmelserne fra Jyske Lov er ikke senere blevet hævet, og de er således stadig gyldige. Se mere om Jyske Lov her.

Hans Herwigks omtale af biavlen i sin bog fra 1649 beskriver anvendelsen af biboliger i hule træstammer, kassestader af brædder og halmkuber, og man ved, at den spidse halmkube fra omkring samme tidspunkt efterhånden den overvejende form for bibolig i biavlen, som på det tidspunkt var af betydeligt omfang. En af de første tælling af bistader her i landet viste, at der i 1838 var 135.000 stader.

Af vigtige opfindelser i biavlens historie kan nævnes...

    •  "Den bevægelige tavlebygning" af Franz Huber, Schweiz i 1789
    • "Trugstadet" af pastor L. L. Langstroth i 1852
    •  "Honning-udslyngeren" af Francesco von Hruschka, Italien i 1865
    • "Kunsttavler" af Johs. Mehring, Tyskland i 1857
    • "Bislør", som vi omtrent kender det i dag, i 1870'erne

 Danmarks Biavlerforening

I midten af det 19. århundrede begynder behovet for at organisere biavlen herhjemme at vise sig. Dels er der fra midten af århundredet en stigende tendens til organisere sig i foreninger, men også det faktum, at sukkeret efter 1820 bliver billigere, og at øl bliver bedre og efterhånden fortrænger mjøden, begynder at skabe røre om biavlen herhjemme. Rygter om nye biavlsmetoder og fordelene heraf når herop fra Tyskland, og stærkt interesserede mænd slår til lyd for at biavlere fra de skandinaviske lande skal organisere sig en fælles forening.

I 1861 stiftedes "Nordisk Forening af Bivenner", som skulle omfatte biavlere fra de tre skandinaviske lande Norge, Sverige og Danmark, og det blev  besluttet, at der skulle udgives et fælles medlemsblad.
Baron Bretton meldte sig som udgiver af bladet, og det første udkom i 1862 og havde titlen "Nordisk Tidsskrift for Biavl".
Der var 36 medlemmer, og foreningens første møde efter stiftelsen blev afhold i 1863, men krigen 1864 standsede herefter foreningens arbejde, og baron Bretton faldt i 1864 ved Als.

Efter krigen genoptog man arbejdet i foreningen, som efterhånden kom op små 200 medlemmer. Man indså dog hurtigt, at der var behov for lokale nationale foreninger til at stå bag den nordiske forening, og 5. juli 1866 blev  "Forening til Biavlens Fremme" (den nuværende Danmarks Biavlerforening) stiftet. Foreningen var foreløbigt tænkt som en lokalforening for Fyn, selvom man gerne ville optage medlemmer fra andre dele af landet. Af de første 100 medlemmer var kun 5 ikke fra Fyn. Kontingentet var sat til 1 rigsdaler, der dog for husmænd, indsiddere og ungkarle kunde nedsættes til 64 skilling.

Lige fra starten udgav foreningen medlemsbladet "Tidsskrift for Biavl" -senere med undertitlen "Den danske Biavls Tidende", og første udgave, som blev redigeret og udgivet af A. S. Andersen, Nyborg, dækkede juli kvartal 1866.

I 1867 besluttede man at udvide foreningen til at omfatte hele landet og søge at få oprettet lokalforeninger, som kunne samles i hovedforeningen.

Af Tidsskrift for Biavl fra 1868 fremgår, at de første medlemmer i Danmarks Biavlerforening fra Vejle var R. P. Strøyer, lærer i Gadbjerg og Georg Krøyer, Jægermester, Engelsholm.

Medlemstilgangen i  Danmarks Biavlerforenings første år:

År

Medlemmer

1866

12

1867

144

1868

189

1869

379

1870

408

1871

620

1872

638

1873

850

1874

1250

Da man som følge af en økonomisk krise i foreningen i 1885 vedtog en betydelig kontingentforhøjelse, fulgte en voldsom reaktion fra kredsene, og det endte med, at der blev startet tre nye medlemsorganisationer for biavlere. Resultatet var, at Danmarks Biavlerforenings medlemstal på det tidspunkt faldt til det halve.

 I årene efter steg medlemstallet dog støt, så der f. eks. i 1944 var over 30.000 medlemmer , hvoraf de 2.098 var bosiddende i Vejle Amt. En næsten samtidig tælling viste, at der i Danmark var over 240.000 bifamilier.

Danmarks Biavlerforening udgav i 1887 en lille publikation kaldet "Småskrifter", som omhandler "Den danske Biavl, før og nu" og "Kube-biavl". Se publikationen her.

Vejle og Omegns Biavlerforening (Vejle Amt Biavlerforening)

I begyndelsen af 1890'erne afholdtes en række møder i Vejle for at vurdere, om der var grundlag for at oprette en lokalforening her, og i Tidskrift for Biavl fra november 1895 meddeles det så om Vejle Amt B.F. ( kreds 9 a ): " Som tidligere meddelt, afholdes der igaar Eftermiddag et nyt Møde, for om muligt at faa dannet en Biavlerforening. Saavel paa det første som paa dette Møde viste de Tilstedeværende stor Interesse for Sagen, og der dannes da ogsaa igaar en Forening under overstaaende Navn".
Vejle var ikke så hurtigt med på ideen om en lokalforening, som man var i Horsens, Slagelse og Kolding, der var med fra starten i 1866.

Nedenstående billede viser, at der også i Vejle-området på den tid var kreative kræfter indenfor biavlen. Den viste bipavilion var etableret af Baron Bretton, som var med i dannelsen af  Nordisk Forening af Bivenner i 1862.

bihus

- o -


I det omfang, at nogen kan bidrage med ekstra historiske oplysninger, vil siden løbende blive opdateret.

 - o  -