Generalforsamling 2026
Vær med til at skabe fremtidens Vejle Biavlerforening
Kære medlemmer
Vi inviterer hermed til årets generalforsamling, hvor vi håber at se rigtig mange af jer.
I år står vi over for et nyt og spændende kapitel i Vejle Biavlerforening, hvor vi gerne vil sætte fokus på fremtiden, fællesskabet og fordelingen af opgaverne i foreningen.
Vores fomand, Peter, har meddelt, at han gerne vil give stafetten videre. Heldigvis har vi mulighed for at lave en god og glidende overgang.
Hvis vi kan få fordelt opgaverne på flere hænder, har Peter sagt ja til at fortsætte endnu et år, hvorefter Loui er klar til at overtage formandsposten.
Det betyder, at vi har en rigtig god mulighed for at skabe en bestyrelse, hvor vi hjælper hinanden, deler ansvaret og udnytter de forskellige kompetencer, vi hver især har.
Ha du lyst til at være med?
Måske har du allerede overvejet at deltage i bestyrelsesarbejdet? Eller måske har du bare lyst til at give en hånd med ved nogle af foreningens aktviteter?
Nye tider – nye muligheder
Vi er omkring 125 medlemmer i Vejle Biavlerforening, og det giver os et rigtig godt udgangspunkt for at skabe endnu mere liv, fællesskab og aktivitet i vores forening.
I bestyrelsen har vi arbejdet med en ny måde at organisere foreningen på. Hidtil har formanden stået for en stor del af arbejdet, men fremover ønsker vi at fordele opgaverne på flere hænder.
Tanken er enkel: Flere om opgaverne, mindre ansvar til den enkelte og mere plads til gode idéer.
Vi forestiller os mindre arbejdsgrupper, hvor medlemmer kan bidrage med det, de har lyst og tid til.
Eksempelvis:
- Skolebigården og bierne – pasning, vedligeholdelse og praktiske opgaver.
- Kurser og nye biavlere – undervisning, introduktion og hjælp til begyndere.
- Aktiviteter og arrangementer – foredrag, medlemsaftener, honningarrangementer og nye idéer.
- Kommunikation – hjemmeside, Facebook og information til medlemmerne.
- Materiel og praktisk hjælp – indkøb, udlån af udstyr, honningslyngning og hjælp ved arrangementer.
- Socialt fællesskab – kaffe, hygge og små tiltag, der bringer medlemmerne sammen.
Du behøver ikke sidde i bestyrelsen for at være med
Måske har du en god idé, nogle særlige kompetencer eller bare lyst til at give en hånd med en gang imellem.
Det skal være nemt at bidrage, uden at man binder sig til en stor og tidskrævende opgave.
Vi ønsker en forening, hvor flere føler ejerskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor gode idéer også bliver ført ud i livet.
Og ikke mindst en forening, hvor det er både sjovt og givende at være aktiv.
Kom og vær med den 17. november
Generalforsamlingen er en oplagt mulighed for at høre mere om tankerne.
Tid: Tirsdag den 17. november 2026 kl. 19.00
Sted: Kærhuset
................
Dagsorden for generalforsamlingen:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Fremlæggelse af regnskab
Indkomne forslag
Valg til bestyrelsen
Valg af suppleanter
Valg af revisor
Eventuelt
................
Vi håber, at mange af jer har lyst til at være med – både til generalforsamlingen og til at skabe de næste kapitler i vores fælles forening.
Vi har allerede bierne til fælles. Nu skal vi have endnu mere glæde af fællesskabet omkring dem.
Traditionen tro opfordrer vi medlemmerne til at tage produkter fra egen biavl med til generalforsamlingen, lys, cremer eller hvad du laver, vi vil så gerne se :-)
I år laver vi også en honningbar, hvor vi kan smage på hinandens lokale honning. Så tag gerne et glas med, og lad os opleve de mange forskellige smagsnuancer!
Der vil som sædvanlig være kaffe og en lille mad, som vi kan hygge os med.
Vi glæder os til at se jer!
De bedste hilsner
Bestyrelsen i Vejle Biavlerforening 🐝