Skolebigården
Foreningens skolebigård ligger i et bivenligt område lidt vest for Vejle ved Haraldskærs avlsbygninger på adressen Skibetvej 137, 7100 Vejle.
Skolebigården bruges til praktisk undervisning af nye medlemmer hver tirsdag kl. 19 i perioden fra primo maj til medio august. Foreningens øvrige medlemmer mødes hver torsdag kl. 19 i samme periode, hvor de passer bier, hygger sig med kaffesnak og udveksler erfaringer.
Skolebigården bruges også til diverse kurser og temadage, ligesom vi har besøg fra en hel del skoleklasser hvert år.
Foreningens bimester har ansvaret for skolebigården og materielansvarlig har ansvaret for foreningens materiel.
- - -
Kortet viser skolebigårdens placering.