Mange biavlere foretrækker at bruge tørrede stængler fra rejnfan til røgblæseren.

Inden for folkemedicinen har man også brugt rejnfan i tørret tilstand mod malaria, podagra, indvoldsorm, lus og lopper, som grødomslag mod ledsmerter og i brændevin mod kolik, tandpine og hæmorider. Rejnfan har en stærk krydret lugt, og planten er giftig.

Du finder bl. a. rejnfan langs veje, i markskel, på skrænter og strandvolde. Planten blomstrer i juli - september og bliver 100 cm høj. Den er let genkendelig på de gule amlet i knapformede kurve, der igen danner løse, endestillede halvskærme. Blomsterne bruges bl. a. til traditionel garnfarvning, og det giver garnet en solgul farve.

 Rejnfan 2

 

Rejnfan 3jpg

 
Den letteste metode til høst og indsamling af rejnfan til brug i røgpusteren er følgende:
 
- udse dig i blomsringstiden steder, hvor planten findes
- noter dig stederne og vent, indtil der kommer en tør vejrmæssig periode efter nytår
- nu indssamles den ønskede mængde rejnfan-slængler, som let knækkes ved roden uden brug af væktøj
- de indsamlede stængler klippes derefter i passende stykker, -og de er straks klar til røgpuseren i den kommende sæsson
 
Den sene høst af rejnfan medfører både, at man er fri for at tørre planterne, men især også at man undgår smulder fra blade og blomsterstande.